Se hvordan du gør
med Karla Lind Brixen og Margit Ahlefeldt Simonsen den 2. februar 2023
Lærer på Børkop højskole, Karla Lind Brixen, taler personligt og engageret med Margit Simonsen om et emne, hun brænder for at få frem i lyset i vore sammenhænge: At vi som kristne har to kald fra Gud. Det ene er kaldet til nærværets tjeneste, hvor vi har omsorg for vores næste og peger på Gud. Det andet kald er kaldet til fraværets tjeneste, hvor vi har tid sammen med Gud for at øve selvomsorg, så vi kan restituere. I det kald ligger også, at vi må finde ud af, hvad der lader os op fysisk, psykisk og åndeligt.
med Ida Secher Rom og Margit Ahlefeldt Simonsen den 2. februar 2023
Ida Rom fortæller i samtalen med Margit Simonsen om noget, hun både kender til fra sit eget liv og fra sit arbejde: Når vi møder mennesker, der lider, har vi en tendens til enten at løbe væk og gemme os eller at trøste, hjælpe og prøve at fixe, dvs. enten at underinvolvere eller overinvolvere os. Hvordan når vi frem til den sunde måde at involvere os på? Ida har en del at sige om dette i denne video, der kalder på at se lidt nærmere på sig selv og sine egne reaktionsmønstre. Samtalearket med noter og spørgsmål er et velegnet redskab til at fortsætte med arbejdet efter at videoen er set.
den 6. juli 2023
Seminar ved Palle Flyger fra Dansk Europamission. Emne: "De forfulgte kristne er en af nøglerne til at vi kan opfylde missionsbefalingen."
den 18. juli 2023
Seminar ved Palle Flyger. Emne: "De forfulgte kristne er en af nøglerne til at opfylde missionsbefalingen."
den 17. juli 2026
Tale fra aftenmødet fredag på UngCamp 2026 ved teolog, Bodil Skjøtt, med emnet: ”Spred lyset”. Ugens tema var ”Luk lyset ind”. Hvordan undgår vi at spilde vores liv og i stedet lade Guds lys skinne igennem alt, hvad vi gør? Fokus er på den "åndelige gudstjeneste" i hverdagen – i supermarkedet, på studiet eller arbejdet – hvor vi gennem vores forskellighed afspejler Guds godhed. Vi opmuntres til at lade vores lys skinne, ikke for egen skyld, men så andre må få øje på Gud.
med Frede Ruby Østergård og Asbjørn Asmussen den 3. juli 2026
Hvordan gør jeg - en almindelig kristen - en forskel i samfundet? Er det kun noget, der foregår på Folkemødet, i medierne eller gennem kirkelige organisationer? I denne episode af Værd at tale om fortæller vicegeneralsekretær Frede Ruby Østergaard, hvorfor han mener, at Gud har sendt alle kristne ud i hverdagen med et kald til både at vise næstekærlighed og dele det kristne håb.. Det handler om samfundsengagement, tro i det offentlige rum og om, hvorfor hverdagens relationer er den vigtigste arena for kristent vidnesbyrd.
med Gunnar Najbjerg den 2. september 2026
Gunnar Najbjerg har et diakonalt hjerte og har bl.a. hjulpet en del iranske flygtninge. Han har altid været drevet af Jesus´ eget eksempel: Jesus havde omsorg for ALLE – også de lidende og de udstødte. I praksis er det ikke altid let, hvilket interviewet med Margit Ahlefeldt Simonsen også kommer ind på. Flygtningene er ofte dybt frustreret, så arbejdet kan være hårdt. Lad dig udfordre af denne video. Både til endnu en gang at forundres over den kærlighed, Jesus har til os – og til endnu en gang at tænke over, hvor du kan gøre en forskel.