Se hvordan du gør
med Frederik Meyer Olesen den 13. august 2025
Velkommen til Klub-Online! I dag skal vi på fisketur, og der bliver fanget MANGE fisk… Eller gør der? Hør beretningen om, hvordan Jesus er fiskermandens ven, og hjalp Simon med at fange så mange fisk, at båden var ved at synke. Og lav dine egene klemmefisk, og se om du kan snige dem på din mors eller fars tøj, uden de opdager dem. Kom og vær med! Læs beretningen om Martha og Maria i Lukasevangeliet kapitel 5, vers 1-11 Find vejledning til at lave jeres egne klemme-fisk på: www.legekasse.dk/L800 Psstt... Har du nogle idéer til, hvad vi skal lave i Klub-Online? Så send dem til Frederik i en mail.
med Kasper Bergholt den 27. juli 2025
Har Johannes døberen fået "FOMO" (Fear of missing out) eller er han blevet skuffet, tvivlende og usikker eller noget helt andet? Han sender en delegation til Jesus for spørge, om Han er den, der kommer, eller kommer der en anden. Kasper drager paralleller til, hvordan vi hver især kan føle, at der mangler livstegn – bygger vi et fundament på en løgn? Hvor er du henne i forhold til Gud? Han besøger dig, hvor du er …
med Andreas Engedal Bøge og Michael Bak Nygaard den 24. marts 2025
Andreas Bøge læser Matthæusevangeliet kap. 12 sammen med Michael Nygaard i denne genhør. Hvilket bibelvers har fulgt Michael siden måske 5. klasse, og hvad betyder det, når der i vers 31 står, at "Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespotelse mod Ånden skal ikke tilgives."? Kan Jesus overhovedet sammenlignes med Netflix og superhelte, og hvorfor har Andreas sådan en lækker stemme? Lyt med og find selv på bedre spørgsmål.
med Frederik Meyer Olesen den 12. marts 2025
Velkommen til Klub-Online! Frederik er taget ud til en sø, fordi han vil prøve at gå på vandet. Er det galt eller genialt? Uanset, så trænger Frederik i hvert fald til at få varmen igen efter han har fortalt om, hvordan Jesus går på vandet, og det gør han med en sjov GPS tegn og gæt konkurrence. Du kan selv læse beretningen om Jesus der går på vandet i Matthæusevangeliet kapitel 14, vers 22-34. Psstt... Har du nogle idéer til, hvad vi skal lave i Klub-Online? Så send dem til Frederik i en mail.
med Bjarke Brondbjerg den 13. januar 2025
Og så var der dengang Rebekka blev spurgt om, hvad Gud vil bruge hende til, og måske rummer hendes svar også en opmuntring til dig? Men der sker også meget andet, når Rebekka og Bjarke læser det sidste kapitel af Johannesevangeliet, kapitel 21, hvor Johannes tænker tilbage på de sidste vigtige ting fra tiden med Jesus lige efter opstandelsen. Har tænker du selv om, hvorfor det var svært for nogle mennesker at genkende Jesus efter opstandelsen? Har du selv et klart billede af, hvordan Gud kan bruge dig? Og hvor skadeligt havde det været for Peters skam- og skyldfølelse, hvis Jesus IKKE havde konfronteret ham med hans svigt? Lyt med og find selv på flere spørgsmål.
med Bjarke Brondbjerg den 4. november 2024
Der er spænding og action i dagens kapitel, hvor Jesus tages til fange midt og natten, og Peter af flere omgange indleder sine spontane og mindre vel-overvejede redningsforsøg. Og imens vi ikke finder det gyldne svar på, hvorfor Peter havde et sværd med, så er det ren genialitet, hvordan Jesus svarer på jødernes og Pilatus' spørgsmål. Vi indfører i dag en bibel-challenge du selv kan bruge, når du selv læser Bibelen: Stil de tre spørgsmål, hvad siger teksten om 1) Gud, 2) mennesker, og 3) hvordan inspirerer teksten til konkret handling? Lyt med på, hvad vi kommer til, når Simon Kousgaard er gæst, og Bjarke Brondbjerg vært.
med Bjarke Brondbjerg den 25. marts 2024
Jesus helbreder en lam ved en dam, som bagefter bærer sin båre helt uden skam. MEEEN dét er farisæerne ikke just tilfredse med, for "man må ikke arbejde på en sabbat!". Jesus svarer, at hans Fader også arbejder på hviledagen, men hvordan hænger det sammen med, at Gud hviler på den syvende dag i skabelsen? Lyt med, når Berit og Bjarke snakker om dette og meget mere i Johannes kap. 5.
med Bjarke Brondbjerg den 8. april 2024
Hvis nogen kom hen og sagde, at du skulle drikke deres blod, hvad ville du så tænke? Sådan var det i Johannesevangeliet kapitel 6, hvor Jesus endnu en gang bryder folks forventninger til ham. Først forvandler han brød til tusindvis af mennesker, men så undviger han dem, da de vil gøre ham til konge. Folket forstår nemlig lige så lidt, som farisæerne gjorde i kapitel 5. Lyt med når Berit og Bjarke læser Johannesevangeliet kapitel 6.
med Frederik Meyer Olesen den 13. marts 2024
Velkommen til Klub-Online! Vidste du godt, at der står i bibelen at Jesus spytter? Det gør han, i forbindelse med en af de mirakler han udfører. Det fortæller Frederik om i dette afsnit af Klub-Online, og udfordrer dig også til nogle lege, du kan være med til hjemme fra sofaen. Du kan finde beretningen i Johannesevangeliet kapitel 9. Kom og vær med! Psstt... Har du nogle idéer til, hvad vi skal lave i Klub-Online? Så send dem til Frederik i en mail.
med Bjarke Brondbjerg den 11. marts 2024
Disicplene synes endnu en gang at Jesus taler volapyk, når han taler om "høst", men pointen viser sig at være ret dyb, fordi Jesus er begyndelsen på evigheden. Men hvad der lige overbeviser mennesker er ret forskelligt, og sådan er det måske også i dag? Lyt med når Berit Holm og Bjarke læser fra vers 31.