Se hvordan du gør
med Anders Bjerregaard den 1. august 2025
Anders fortæller om det måske største livstegn, Gud har givet kristne i form af den tomme grav, Jesus opstod fra. Det er et tegn, der kan give os håb om et liv for evigt. Jesus opfylder profetien om Herrens lidende tjener fra Esajas 53 og flere andre profetier fra Det Gamle Testamente, der skulle være med til at pege på, at Jesus opstod. Gud har på forunderlig vis trukket en rød tråd om dette gennem hele Bibelen. Opstandelsen satte disse profetier ind i et nyt lys. Alt dette er livstegn, der kan overbevise og fastholde os i troen på Jesus som den opstandne frelser.
med Sprint Aagaard Korsholm den 5. september 2022
TEMAundervisning tager udgangspunkt i et konkret tema og er et oplæg til to mødeaftener eller en undervisningsdag. I 2022 er overskriften på de to lektioner: Jesus – sandt menneske (lektion 1) og Jesus – sand Gud (lektion 2). De to lektioner kan ses hver for sig, men det giver størst udbytte, hvis man over tid får set dem begge. Denne video er lektion 2. Undervisningskonsulent Sprint Korsholm underviser og tager bla. disse spørgsmål op: Hvordan var Jesus Gud, samtidig med at han var her på jorden som menneske? En han Gud på en anderledes måde nu, end før han blev menneske? Hvorfor er det afgørende for min frelse, at Jesus er Gud? Læs mere om TEMAundervisning på indremission.dk/temaundervisning .
med Kasper Bergholt den 29. juli 2024
Morgenmøde ved valgmenighedspræst Kasper Bergholt, der underviser ud fra emnet Templet. Han tager udgangspunkt i Ezras Bog og Nehamias Bog i Det Gamle Testamente. Optagelsen er fra mandag den 29. juli på Hjallerup Bibelcamping 2024, som blev afviklet på markedspladsen i Hjallerup i uge 31 under temaet Se op.
med Kasper Bergholt den 30. juli 2024
Morgenmøde ved valgmenighedspræst Kasper Bergholt, der underviser ud fra emnet Konsekvenserne. Han tager udgangspunkt i Ezras Bog og Nehamias Bog i Det Gamle Testamente. Optagelsen er fra tirsdag den 30. juli på Hjallerup Bibelcamping 2024, som blev afviklet på markedspladsen i Hjallerup i uge 31 under temaet Se op.
med Bjarke Brondbjerg den 30. december 2025
Det er den 30. december, et nyt år er ved at opstå, og det samme gør Jesus i dagens episode af Bibelsnak, hvor Rebekka er ny gæst. Sammen med Bjarke læser de Johannesevangeliet kap. 20, hvor vi hører om de meget forskellige reaktioner og følelser på, at Jesus er genopstået. Og hvad er i øvrigt Torino-klædet for noget, hvilken discipel er den hurtigste løber, og hvad mente Indre Missions grundlægger, Wilhelm Beck, med udsagnet, at man godt kan begynde med koen og ende med Kristus? Hvad kan vi lære af teksten om at tage hensyn til, når mennesker er i process, og hvad siger det om Gud? Lyt, læs og kom selv med bedre spørgsmål. Nogle referencer undervejs: Dommerbogen 6,36-38: Her beder Gideon om et mirakel med at uld er tør eller vådt. Ligesom Thomas, der beder om at se et mirakel. Apostlenes Gerninger 5,1-11: Her viser Peter, at han har autoritet til at fælde dom over Ananias og Safira med Helligånden, da de lyver. Matthæusevangeliet 28,16: Her tvivler flere af disciplene stadig med at tilbede Jesus lige før han siger, at "mig er givet al magt i Himlen og på jorden, gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem..."
den 26. juli 2021
Anden bibeltime på Skovgårde Bibelcamping 2021, der tager udgangspunkt i temaet for årets bibelcamping, der er "Hjertestarter". Bibelteksten er Ap. G. 1,3-8, hvor Jesus beviser sin egen opstandelse for disciplene, inden han sender dem Helligånden efter sin himmelfart.
den 25. juli 2021
Første bibeltime på Skovgårde Bibelcamping 2021, der tager udgangspunkt i temaet for årets bibelcamping, der er "Hjertestarter". Bibelteksten er Luk. 24,1-12 om påskemorgen, hvor de første kvinder og disciple møder den tomme grav.
med Daniel Lind den 25. juli 2020
Valgmenighedspræst Daniel Lind fra Aarhus Bykirke forkynder ud fra emnet "Jesus møder Maria" med udgangspunkt i fortællingen fra Johannesevangeliet kapitel 20. Optagelsen er fra Ceres Arena i Aarhus og produceret af Hjallerup Bibelcamping som et alternativt tilbud under coronaperioden i sommeren 2020. Temaet for ugen var "Bare Jesus".