Din søgning gav 44 resultater

Hvorfor er det tilsyneladende så mega fedt at være magtesløs i følge Paulus? Det virker egentlig ret modsat det, jeg plejer at tænke. Det er fedt at være i kontrol. Men måske er det netop her, vi finder et af evangeliets absolut stærkeste kort.

Når vi taler seksualitet og køn i dag, så kan man som kristen let have lyst til at dukke sig. Men man kan måske oven i købet også tænke, at det er noget af det allervanskeligste at forsvare et klassisk bibelsk syn på. Og hvad er det så egentlig det syn overhovedet går ud på?

Det kan være, det er et spørgsmål, du stiller dig selv som kristen. Det kan også være, du ikke er kristen og gerne vil vide, hvorfor være kristen? Her kommer et bud - men i sidste ende må du selv arbejde med spørgsmålet.

Kender du det? Man hører sådan nogle stærke ting. Jesus er opstået. Gud elsker dig. Døden har ingen magt. Og så er man ligeglad... Hvad gør man med den ligegyldighed, og hvad er den i det hele taget et udtryk for?

Man siger ofte om Gud, at han er overalt. For det meste tænker man nok ikke så meget over, hvad det betyder. Men dels kan det være svært at rumme, hvordan det skal kunne lade sig gøre for ham, og dels kan det være svært at forstår, hvad det betyder for mig personligt. Men jeg tror faktisk, at det rummer en fantastisk hemmelighed.

Snart skal der stemmes til folketingsvalget 2019, og det er noget, som er på alles læber i disse dage. Det er noget, som man som borger i Danmark må tage stilling til, og det gælder naturligvis også de kristne borgere i landet. Men er der et særligt parti, man bør stemme på, eller en særlig måde at forholde sig til politik som kristen? Og hvad så hvis man slet ikke er fyldt 18? Kan man og bør man så egentlig forholde sig til alt dette?

Det kan virke helt vildt uoverskueligt at skulle dele sin tro med andre, måske enten fordi man er lidt halv-forlegen over den, eller også bare fordi man oplever sig vildt påtrængende. Jeg tror meget af det handler om, at man ikke rigtig ved, hvor man skal begynde, for det er så omfattende, og så virker det så voldsomt at komme anmassende med. Men måske er der en tilgang som er langt enklere?

Det kan virke enormt besynderligt, at tro for så mange er en vanskelig øvelse. Det er da også dette besvær med tro, som får mange til at jagte efter tegn på, at han er der. Men selvom man måske får det bekræftet i tegn gang på gang, så efterlades man ofte alligevel med en mangel på tro. Så hvordan kommer man udover den mangel og hen til et sted, hvor tro giver mening?

Hypnose? Har du prøvet det? Synes du, det er spændende, eller tænker du, at du som kristen bør holde dig på lang afstand? Her er en udfordring til dig uanset, hvor du står.

Min tro er til tider lidt som en rutsjebane. Det går op og ned. Og så kommer jeg i tvivl om det med kristendommen. Men måske er det i virkeligheden, fordi vi som kristne har misforstået, hvordan det lige er, vi skal forholde os til vores tanker og følelser. De er der jo som et grundvilkår i tilværelsen, men hvilken betydning har det egentlig for troen på Gud?