Hvordan skal jeg forholde mig til mine tanker og følelser?

Min tro er til tider lidt som en rutsjebane. Det går op og ned. Og så kommer jeg i tvivl om det med kristendommen. Men måske er det i virkeligheden, fordi vi som kristne har misforstået, hvordan det lige er, vi skal forholde os til vores tanker og følelser. De er der jo som et grundvilkår i tilværelsen, men hvilken betydning har det egentlig for troen på Gud?