I sin berømte Bjergprædiken siger Jesus, at hans disciple er "Jordens salt". Hvad betyder det? Undervisningskonsulent Sprint Korsholm dykker lidt ned i det ved også at se på andre steder i NT, der taler om det samme. Vi ser fx på saltet som livsnødvendighed for os i den verden, Gud har skabt. Vi ser på os kristne som salt, der virker bevarende for et samfund og som det, der kan give tørst efter Jesus.
Det fører os ind i nogle meget alvorlige ord af Jesus om at være salt – eller være helt nyttesløs og fortabt.
Undervejs i videoen er der to steder, hvor der er mulighed for at pause videoen og tænke over/snakke om et par spørgsmål. Man kan også bare fortsætte videoen og tage refleksion/samtale til sidst. Alle spørgsmål samt bibelsteder og noter findes på samtalearket.