Din søgning gav 66 resultater

Det kan være svært at huske på at bede og læse i Bibelen. Det kan også være, at man gør det, men har en oplevelse af ikke rigtig at komme igennem. Uanset hvad kan der være en følelse af stor kompleksitet i noget, som man kunne ønske sig var mere simpelt. Hvordan kan man dels lære at slutte fred med det, og dels blive bedre til at holde kontakten?

Kristendommen sætter mange grænser. Og ja, godt nok siger vi, at Jesus har sat os fri, men det kan være ret svært at tro på, når man mest af alt oplever kristendommen som frihedsberøvende. Men måske skyldes det i virkeligheden, at vi har gjort noget, som i udgangspunktet var positivt til noget negativt.

Jeg synes godt nok, jeg har brugt mange kræfter på, at få det her liv som kristen til at lykkes. Og hvis det så ikke er sandt? Så har jeg virkelig spildt min energi. Men hvad gør jeg lige med alle disse tanker? Og skal de give mig mindre lyst til at være kristen?

Ondskab er et uhyrligt svært problem at forholde sig til som kristen. Denne video giver ikke et udtømmende svar, men den giver måske begyndelsen på et svar.

Om lidt når vi til den sidste søndag i kirkeåret. Måske har du slet ikke tænkt over, at vi har et kirkeår (men det har vi altså). Den sidste søndag i kirkeåret har traditionelt været den dag, hvor man har hørt tekster om den store verdensdom (Matt 25). Det er en af den slags tekster, man allerhelst vil undgå at høre og tale om, for der er en alvor i indholdet, som er rystende. Men måske er der mere end rystende indhold. Måske er der også trøst. Der kunne for øvrigt siges en hel del mere om verdensdommen, så der er stadig god grund til at gå i kirke den søndag.

Man kan opleve at komme til et punkt som kristen, hvor man oplever, at al forkyndelsen preller af på én. Eller man kan også have den oplevelse, at forkyndelse altid har prellet af på én. Man hører og ser andre kristnes begejstring, og man deler den ikke. Så hvad gør man, for at få mere taknemmelighed og begejstring?