Om lidt når vi til den sidste søndag i kirkeåret. Måske har du slet ikke tænkt over, at vi har et kirkeår (men det har vi altså). Den sidste søndag i kirkeåret har traditionelt været den dag, hvor man har hørt tekster om den store verdensdom (Matt 25). Det er en af den slags tekster, man allerhelst vil undgå at høre og tale om, for der er en alvor i indholdet, som er rystende. Men måske er der mere end rystende indhold. Måske er der også trøst. Der kunne for øvrigt siges en hel del mere om verdensdommen, så der er stadig god grund til at gå i kirke den søndag.