Taler og undervisning i IM

I denne podcast har vi samlet udvalgte taler og undervisning fra Indre Missions landsarrangementer.

Forkyndelse på farten

Optagelserne på denne side har det til fælles, at de ønsker at forkynde Guds ord, så det får betydning for dig og din tro. Du kan lytte, lige når det passer bedst for dig - både her og i din podcastplayer. Flere af optagelserne findes også som video, se kanalen Forkyndelse.

Sognepræst Niels Nymann Eriksen taler ud fra bibelverset fra Hebræerbrevet kap. 13 vers 8: "Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid."

Optagelsen er fra aftenmødet på årsmødet i Vejen den 10. juni 2023.

Hvordan er det muligt at glæde sig til dommedag? Hvad betyder dommedag for vores mission, og hvordan taler vi om den?

Tidligere biskop Steen Skovsgaard var inviteret til Indre Missions Årsmøde i Vejen den 10. juni 2023 for at holde et seminar om netop dette.

Hvad har evangeliet at sige til mennesker, der ikke bekymrer sig for evigheden, men for dagen i morgen? 

Sognepræst Niels Nymann Eriksen fra København holder oplæg om eftermiddagen på Indre Missions Årsmøde i Vejen i juni 2023.

Hvordan viser vi Gud vores taknemmelighed? Forkynder Lars Kristensen tager udgangspunkt i beretningen om, hvordan Jesus helbreder 10 spedalske. Deres reaktioner er vidt forskellige og afslører meget om os mennesker. Han får undervejs hjælp af Line Maagaard. Optagelsen er fra afslutningsfesten på Årsmødefestivalen 2022.

Nu er Årsmødefestivalen slut, og vi er hjemme igen. Jesus kaldte sine disciple til at gå ud og fortælle om ham - og han kalder også mig og dig. Men hvordan skal vi gøre det? Hvad siger Bibelen egentligt om mission? Det vil Leder i SnakTro Robert Svendsen give et indblik i.

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Bibelen".

Gennem oplæg og samtale vil Margit Ahlefeldt Simonsen, som er diakonikonsulent i Indre Mission, give nogle praktiske fif og input, som er lige til at gå hjem og bruge, så det bliver en naturlig del af vores hverdag.

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Livet".

Hvor mange køn er der? Behøver man have XX-kromosomer for at være en kvinde? Hvad er køn i det hele taget? Jacob Munk er til daglig projektmedarbejder i AdamogEva.dk og han ser et stigende antal, som ønsker at skifte køn gennem kirurgiske indgreb og hormonbehandling. Hvordan avigerer vi som forældre og kirke i denne debat og udvikler en kultur, hvor vi formår at tale bibelsk om køn og samtidig være et kærligt og inkluderende fællesskab for dem, der oplever ikke at passe ind i samfundets køns-kasser?

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Livet".

Et afrikansk ordsprog lyder: “It takes a village to raise a child”. Hør Runar Landro, som er hovedpastor i Fredheim Arena og forsamlingskonsulent i Indremisjonsforbundet i Norge, fortælle hvordan kan vi i fællesskabet støtte forældrene i at formidle troen på en sund og naturlig måde til deres børn. Hvordan skaber vi et fællesskab, hvor generationerne spiller på samme hold i stedet for at kæmpe imod hinanden?

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Livet". Runars oplæg bliver holdt på norks, men er let at forstå.

Vi fik en ny bibeloversættelse i 2020. Hør to bibelforskere Teol.dr. og professor ved Dansk Bibelinstitut Nicolai Winther-Nielsen og Cand. tehol. og lektor ved Menighedsfakultet Carsten Vang fortælle om at oversætte Bibelen fra hebraisk til dansk, og diskutere forskellige måder at gøre det på. Skal der fx oversættes tekstnært, eller er det vigtigste, at  teksten er mundret på dansk?

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Bibelen".

Forældrene er de vigtigste personer, når det gælder et barns forhold til tro. Med udgangspunkt i sin egen historie deler norske Runar Landro, som er hovedpastor i Fredheim Arena og forsamlingskonsulent i Indremisjonsforbundet, sine overvejelser om, hvordan vi hjælper forældre til en sund og bevidst kristen  identitet, og udruster dem til at formidle troen på en sund og naturlig måde.

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Livet". Runars oplæg bliver holdt på norks, men er let at forstå.

Bibelen har mange beskrivelser af, hvordan relationer på tværs af forskelligheder og alder er en berigelse og velsignelse. Barnabas, Paulus og Timotheus var i tjeneste sammen på tværs af alder og forskellighed. KFS-sekretær Henriette Enberg Vinkel dykker ned i deres relationer for at se, hvordan vi kan styrke relationerne på tværs af generationer i vores fællesskaber og kirker.

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Bibelen".

Penge fylder meget i Bibelen. Tænk fx på Jesu lignelse om den gældbundne tjener og arbejderne i vingården. Nils Andersen, som er landssekretær på Menighedsfakultet, vil dykke ned i hvordan siger Bibelen, vi bør forholde os til, at der er fattige og rige i verden? Hvordan forvalter vi bedst det, vi har fået givet?

Dette seminar blev afholdt i miljøet "Bibelen".

I luthersk teologi er der fokus på, hvordan Helligåndens virke er i den troende – og i menigheden. I Trosbekendelsens tredje artikel er der nævnt afgørende sider af Åndens virke, også som det kommer den troende til gavn i et liv for Kristus. Her bliver det bl.a. vigtigt at have en klarhed over, hvordan Bibelen taler om åndelig fornyelse og om at leve som kristen. For Luther hører troen sammen med et konkret og anderledes liv ved Helligånden. Derfor kan han også tale om de kristne som et særligt folk.

Ved et pinsestævne på Færøerne underviste IM’s formand Hans-Ole Bækgaard om Helligånden ved fire samlinger. Dette er den fjerde og sidste af de fire. Se slides til undervisning her

Heldigvis kan vi ikke styre eller kontrollere Helligåndens virke. Samtidig er Helligånden heller ikke utydelig, hvad han vil, og hvordan han virker. Det finder vi flere udsagn om i Bibelen. Også at det er konkret for os kristne, at vi i dåben får Helligånden som gave, som skaber troen i os, der føder og virker gode gerninger. En luthersk teologi har rigtig meget at byde ind med i denne sammenhæng, som vi kan have brug for at (gen)opdage. Hvordan vi forstår dette kommer til at præge forkyndelse, kristenliv og læren om Helligånden.

Ved et pinsestævne på Færøerne underviste IM’s formand Hans-Ole Bækgaard om Helligånden ved fire samlinger. Dette er den tredje af de fire. Se slides til undervisning her

Ved at se nærmere på Helligånden – hans person, egenskaber, virke osv., sådan som vi finder det i Bibelen – kan vi kende Helligånden bedre. Også når det f.eks. handler om at bedømme ånder og åndsstrømninger og at søge det åndeligt sunde for kristenlivet. Til tider kan vi i vækkelsesbevægelserne have den opfattelse, at hvis der skal tales om Helligånden, har karismatisk teologi eller pinseteologi fat i den lange ende. Som evangelisk-lutherske kan vi lære noget her, men der er et bibelsk fokus, som let bliver overset og skubbet i baggrunden i iveren efter åndelig realisering.

Ved et pinsestævne på Færøerne underviste IM’s formand Hans-Ole Bækgaard om Helligånden ved fire samlinger. Dette er den anden af de fire. Se slides til undervisning her

Pinsefesten er vigtig i Guds frelsesplan. Ved den første pinse efter Jesu opstandelse sendte Jesus sin Ånd til apostlene. De blev kaldet til at vidne og være i mission, som siden har været Kristi Kirkes kald. I den opgave er vi som kirke ikke alene, men må stå i tjeneste ved Helligånden. Det betyder så også, at det giver god mening at have en sund bibelsk forståelse af Helligånden og Åndens virke.

Ved et pinsestævne på Færøerne underviste IM’s formand Hans-Ole Bækgaard om Helligånden ved fire samlinger. Dette er den første af de fire.  

Elsker du mig? Vil du være sammen med mig? Må jeg hjælpe dig? Ud fra disse tre spørgsmål forkynder efterskoleforstander Tonny Dall Sørensen til aftenmødet på Gensynsfesten den 18. september 2021.

Gennem oplæg, refleksioner og drøftelse blev der stillet skarp på, hvad det seneste år med corona-epidemien har sat af aftryk, og hvad vi særligt skal være opmærksomme på i den kommende tid i IM og IMU.

Oplæg ved Irene Aarestrup fra Vejle, der er psykolog og sognepræst Filip Kildeholm fra Løsning. Optagelsen er fra IMs Gensynsfest den 18. september 2021 på Mørkholt Strand Camping.

Sognepræst Erik Holmgaard forkynder her om "candyfloss teologi" contra Guds frisættende evangelium. Optagelsen er fra det sidste online møde på Indre Missions Hus i coronaperioden.

Simon Hauge Lindbjerg forkynder her om Gideons oplevelser med Gud og om, hvordan vi kan spejle os i Gideons forhold til Gud. Han starter med at genfortælle historien om Gideon fra Dommerbogen.

Optagelsen er fra et online møde på Indre Missions Hus i coronaperioden.

Helle Viftrup forkynder her om Guds forskellige måder at tale til os på, og hvordan vi kan høre hans stemme.

Mødet er fra et online møde på Indre Missions Hus i coronaperioden. 

Det er kendetegnende for Gud, at han kalder på sin skabning, for han er fællesskabets Gud. Vi har det største håb foran os, og det gør os i stand til at leve livet, til at være i mission og til at have et stærkt håb om, at en dag skal Gud sætte os alle fri.

Det er nogle af de pointer IMUs landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen har med i sin forkyndelse fra Indre Missions online årsmøde. Optagelsen er fra missionshuset i Odense den 6. juni 2020.

Landsleder i Bibellæserringen Lasse Holmgaard Iversen forkynder her om den trøst som Guds ord og løfter giver os. Mødet er fra et online møde på Indre Missions Hus i coronaperioden.

Ungdomskonsulent Nikolai Meyer Møller fortæller om, hvordan det er at leve i en kultur, hvor alt skal være perfekt - og så alligevel indse,  at han laver fejl på fejl. Undervejs får han selskab af sin ven Peter Møller.

Optagelsen er fra et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Vi er stadig i corona-krisen, og der er brug for forkyndelse om liv og håb. Det tema tager Frede Ruby Østergård, der er generalsekretær i Promissio op ifbm. et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Vi er midt i corona-krisen, men alligevel er det en skøn tid, vi lever i. Hør forstander og fritidsforkynder René Brorson sætte flere ord på det i denne tale, som er fra et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Tvivl, sorg og kriser skaber mørke i vores liv, og det kan være svært at tro på, at der er én som har styr på situationen. Morten Mouritzen er sognepræst og tager os med tilbage til disciplenes første møde med Jesus efter opstandelsen i denne prædiken, som er optaget ifbm. et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Midt i corona-krisen har italienske børn tegnet en regnbue og mindet os om, at det bliver godt igen. Det er udgangspunktet for Vibeke Sode Hjorths tale. Her kommer hun bla. omkring Guds løfter til Noa og Johannes' åbenbaring. Vibeke Sode Hjorth er teolog og leder af hjemmesiden adamogeva.dk. Optagelsen er fra et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Daniel Præstholm udfolder disciplen Peters bekendelse "Du er Kristus, den levende Guds søn" i denne optagelse, som er fra et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown. I talen henviser han bla. til bibelteksten fra Matt. 16,13 og frem. Daniel er undervisningskonsulent i Indre Missions Ungdom.

Peter Nord Hansen sætter i denne tale fokus på at være barn af Gud. Hvilken betydning har det for vores liv - og er Gud far for alle mennesker? Peter er vicegeneralsekretær i Indre Mission, og optagelsen er fra et online møde på Indre Missions Hus under corona lockdown.

Forkyndelse ved Jakob Søvndal ifbm. Indre Missions Årsmøde 2019 i Skive. Emnet er "Frigørende Jesus". Talen er tre kortere oplæg, der er sat sammen.

En ny verden med nye valg. Oplæg ved Daniel Ziggy Skafte Russell, volontør i IMU. Optagelsen er fra Indre Missions Årsmøde 2019.

Om at være en lydig tjener i Guds globale plan. Oplæg ved Majken Strømme Rokni, tværkulturel medarbejder i Indre Mission. Optagelsen er fra Indre Missions Årsmøde 2019.

Hvorfor der er brug for kristen seksualundervisning til de yngste? Oplæg ved Jacob Munk Jensen, projektmedarbejder på AdamogEva.dk. Optagelsen er fra Indre Missions Årsmøde 2019.

Åbn dialogen med fordomsfulde mennesker – SnakTro sammen! Oplæg ved Robert T. Svendsen, konsulent og evangelist i SnakTro. Optagelsen er fra Indre Missions Årsmøde 2019.

Er vi på vej til bymission og hvad med børnene på landet? Oplæg ved Erik Bertelsen, tidligere medlem af landsudvalget i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Optagelsen er fra Indre Missions Årsmøde 2019.

Prædiken ifbm. den afsluttende gudstjeneste på Indre Missions Lederkonference 2019. Per Damgaard Pedersen tager udgangspunkt i et kort bibelvers fra 2. Mosebog 33, 22: Og Herren sagde: "Her hos mig er der et sted, stil dig på klippen". Konferencens tema var "Han elskede os først - derfor".

Oplæg ved sognepræst Jørgen Johansen ud fra emnet "Ræk ud". Optagelsen er fra Indre Missions Lederkonference 2019, som havde temaet "Han elskede os først - derfor".

Oplæg ved sognepræst Henrik Arendt Laursen ud fra emnet "En langt bedre vej" og bibelteksten i 1. Kor. 13. Optagelsen er fra Indre Missions Lederkonference 2019, som havde temaet "Han elskede os først - derfor".

Sognepræst Per Damgaard Pedersen læser et bibelvers fra 1. Joh. 4, 19 og deler nogle tanker ud fra verset. Optagelsen er fra lørdag eftermiddag på Indre Missions Lederkonference 2019, hvor temaet var "Han elskede os først - derfor".

Sognepræst Per Damgaard Pedersen læser et bibelvers fra Fil. 2, 5 og deler nogle tanker ud fra verset. Optagelsen er fra lørdag eftermiddag på Indre Missions Lederkonference 2019, hvor temaet var "Han elskede os først - derfor".

Oplæg ved redaktør i Bibellæserringen Cecilie Thams Nord Hansen ud fra emnet "Kristus Alene". Optagelsen er fra Indre Missions Lederkonference 2019, som havde temaet "Han elskede os først - derfor".

Ungdomskonsulent Andreas Bøge læser et bibelvers fra Ef. 2, 10 og deler nogle tanker ud fra verset. Oplægget afsluttes med bøn og en opfordring til refleksion. Optagelsen er fra lørdag formiddag på Indre Missions Lederkonference 2019, hvor temaet var "Han elskede os først - derfor".

Oplæg ved sognepræst Erik Holmgaard ud fra emnet "Min livsmission". Optagelsen er fra Indre Missions Lederkonference 2019, som havde temaet "Han elskede os først - derfor".

Ungdomskonsulent Andreas Bøge læser et bibelvers fra 1. Tim. 2, 4 og deler nogle tanker ud fra verset. Oplægget afsluttes med bøn og en opfordring til refleksion. Optagelsen er fra fredag aften på Lederkonferencen 2019, hvor temaet var "Han elskede os først - derfor".

Oplæg ved rektor Børge Haahr Andersen på Indre Missions Lederkonference 2019. Emnet for oplægget er "Med livet på spil" med udgangspunkt i bibelteksten fra Matt. 25, 31-46. Konferencens tema er "Han elskede os først - derfor".

Bibeltime af pensioneret sognepræst Frede Møller. Emnet er "Fald og oprejsning" og handler om kong David ud fra 2. Sam. 11, 1-27. Optagelsen er fra Seniorcamping 2 2018 på Mørkholt Strand Camping.

Forkyndelsen lørdag aften på Indre Missions Årsmøde 2017 i Skjern. IMBs forstander Robert Bladt taler over emnet Tændt og Sendt.

Prædiken fra gudstjenesten på Mission2015.dk

Forkyndelse søndag formiddag på Missionskonferencen 2015.

Bibelrefleksion fra søndag formiddag på Missionskonferencen 2015

Forkyndelse fra lørdag aften på Mission 2015

Undervisning lørdag eftermiddag på Mission 2015

Undervisning lørdag formiddag på Mission 2015

Bibelrefleksion lørdag formiddag på Missionskonferencen 2015.

Forkyndelse fredag aften på Missionskonferencen 2015.