Bliver alle frelst til sidst? Det mener man, hvis man går ind for "Alles frelse"-teologien, som fx Lars Sandbeck gør. Undervisningskonsulent Sprint Korsholm er dybt uenig i Sandbecks måde at læse Bibelen på - også når det gælder dette emne. Korsholm læser Bibelen sådan som kirken op gennem tiden har gjort det og har nedfældet det i sine trosbekendelser. Selv om det volder ham dyb smerte og store tankemæssige problemer, må han fastholde, at Jesus taler tydeligt om, at nogle bliver frelst og andre ikke. Hvordan skal vi forholde os til dette vanskelige emne? Korsholm leverer kun svar så langt, som han er sikker på, at Bibelen står bag. Derudover må vi stole på Gud og hans kærlighed og leve uden svar på vore mange spørgsmål om emnet.