Filipperbrevet fortæller os, at vi kristne ”stråler som himmellys i verden”. Ud fra Fil 2,1-18 udfolder Daniel Præstholm, præst og konsulent i Indre Mission, hvad dette konkret betyder ind i vores hverdag. Vi skal også høre om verdens største nedtur og verdens største optur. Vi skal høre om den trøst og den formaning, der ligger i at kende til Jesus´ sindelag og glæde sig over det. Vi skal høre om korset fra før det blev et smykke – og flere andre ting. Velkommen til at følges med Daniel gennem en af de ældste kristne salmer!


