Se hvordan du gør
med David Ingemansen den 13. november 2019
Hvad er den bedste fremgangsmåde, når man skal drive mission i dag i Danmark (både som individ og som kirke)? Kan man godt gå ud på gaderne og forkynde kristendom? Skal man være mere tilbageholdende og holde sig til relationel mission? Disse spørgsmål udfoldes og drøftes i denne udgave af Spændingsfeltet, hvor vi har besøg af antropologistuderende Rebekka Zoll samt elektriker og voluntør ved SnakTro Kristian Feldtmose. Teologerne er smidt ud af studiet og der bliver derfor også plads til en drøftelse af, hvordan det egentlig høres på kirkebænken om søndagen, når præsten taler om mission. (Lyden i starten blev desværre lidt forstyrret, men det forsvinder i løbet af episoden, så vi håber, at i kan lytte afsnittet til ende alligevel)
med David Ingemansen og Hans-Ole Bækgaard den 9. august 2019
Hvordan er det lige med kirketugt? Hvad er det helt præcist ordet betyder - og hvordan kan det udøves i en dansk kirkelig kontekst? Det spørgsmål tages op i denne episode af Spændingsfeltet, hvor Hans-Ole Bækgaard og Lisbet Christoffersen debatterer kirketugt i sogne -og valgmenigheder.
med David Ingemansen og Daniel Præstholm den 5. december 2018
Hvad gør dåben ved et menneske, og hvornår skal man døbe? Denne gamle debat får nye ord og sættes ind i vores kontekst i dag i denne debat mellem Daniel Præstholm, undervisningskonsulent i IMU og Leif Petterson, højskolelærer på Mariager Højskole. Samtalen leder også til en snak om, hvad tro er, og hvad forholdet er mellem modtagelse og bekendelse i troen.
med David Ingemansen og Hans-Ole Bækgaard den 3. april 2019
Fødes alle mennesker i synd? Hvilken konsekvens har synden i menneskers liv? Det er relevante spørgsmål at stille i kirken i dag. Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission og Johnny Hansen, præst i Citykirken i Aarhus debatterer i denne episode arvesyndslæren, og de giver bud på, hvilken effekt deres position har på synet på børn, dåb, forkyndelse og tro.
med David Ingemansen og Nanna Forum Lollike den 7. november 2018
Er det muligt at have en meningsfuld debat omkring rygning i kirken? Et ungt kristent fællesskab som f.eks. IMU kan opleve flere problemstillinger omkring rygning. I denne episode vender vi udfordringerne (og måske også fordelene?) ved rygning i kristne fællesskaber. Debattørerne er Nanna Dideriksen, ungdomskonsulent i IMU og Trine Østerby, studerende og ryger.