Din søgning gav 20 resultater

Sikkerhed i frelsesspørgsmålet er nok et af de største temaer for kristne gennem tiden. Det var det, som drev store dele af reformatorerne i 1500-tallet, og det er på mange måder stadig det spørgsmål, allerflest prædikanter forsøger at svare på i deres prædikener. Og selvom svaret måske kan være svært at gribe om, så er det virkelig enkelt og ligetil.

Helvede er et stort og svært tema. Denne video siger på ingen måde noget udtømmende om det (det gør disse videoer i øvrigt sjældent om noget som helst). Skulle jeg have tilføjet noget, så kan man sige, at der er rigtig mange måder at tale om Helvede på, fordi der findes rigtig mange måder, hvorpå det omtales i Bibelen. Det vigtige er ikke, at vi forstår til bunds, hvad for et sted det er. Det vigtige er, at vi forstår, at intet menneske er skabt til at havne der. Går man rundt med en mere grundlæggende angst for det, kan man også frygte, om nu Jesus er den rigtige frelser. Til det er der ikke så meget andet at sætte sig for end at undersøge, om man finder kristendommen troværdig. Men mit bud er, at heller ikke den søgen kommer man endegyldigt i mål med. Og så er det jo meget heldigt, at det lige præcis er sådan relationen til Gud fungerer (svarende til alle andre relationer), at vi ikke skal forsøge at komme til bunds i ham.

Det kan virke enormt besynderligt, at tro for så mange er en vanskelig øvelse. Det er da også dette besvær med tro, som får mange til at jagte efter tegn på, at han er der. Men selvom man måske får det bekræftet i tegn gang på gang, så efterlades man ofte alligevel med en mangel på tro. Så hvordan kommer man udover den mangel og hen til et sted, hvor tro giver mening?

Der er ting i Bibelen, som kan forarge en, eller som man kan have svært ved at få til at harmonere med virkeligheden. Hvordan skal man som kristen forholde sig til det? I hvor høj grad bør man være enig med Bibelen, før man kan kalde sig kristen? Og hvad vil det overhovedet sige at være enig med Bibelen?

Ind i mellem kan man føle sig rigtig trosmæssigt tyndslidt. Som Bilbo udtrykker det i Ringenes Herre "som smør der er skrabet ud over alt for meget brød". Man føler at troen hænger i en tynd tråd. Der kan være forskellige grunde til det. Det kan både handle om noget intellektuelt og noget følelsesmæssigt. Så hvad er det gode svar?

Gud er en skjult Gud, men er han altid det? Burde han ikke være til at se bare engang i mellem, siden der nu er så mange, der tror på ham?

Jeg har sunget sangen ”ja vi tror på Gud vor fader”. Men man kan da ikke bare gentage det i en uendelighed og så tro, at det bliver rigtigt. Findes der ikke en god lakmusprøve på, om ens tro er god nok?

Jeg synes godt nok, jeg har brugt mange kræfter på, at få det her liv som kristen til at lykkes. Og hvis det så ikke er sandt? Så har jeg virkelig spildt min energi. Men hvad gør jeg lige med alle disse tanker? Og skal de give mig mindre lyst til at være kristen?

Kristendommens grundbog er Bibelen. Og når vi taler om, hvorvidt kristendommen er værd at tro på, så er det naturligt at spørge, om Bibelen er troværdig. Til det spørgsmål kan man møde forskellige synspunkter. Alt i alt må man sige, at det er et enormt stort spørgsmål, som vi kun kort kan berøre i denne video.

Et af omdrejningspunkterne for den kristne tro, er troen på at der findes et liv efter døden. Det sted, vi skal hen, kalder vi ofte Himlen. Og selvom den betegnelse måske ikke helt rammer plet, så er der i hvert fald noget i temaet, som berører og vedrører rigtig mange mennesker (for ikke at sige alle). Det er der både skrevet bøger og indspillet film om, og derfor er det da også helt naturligt, at jeg skal lave en mindre film af slagens om det.