Hvad mener vi egentlig, når vi taler om "klimaet"? Og hvorfor er det så afgørende at beskytte naturen – skovene, havet, luften og alt det liv, vi deler planeten med?
I denne episode taler jeg med højskolelærer Karla Lind Brixen om klima, natur og tro. Vi dykker ned i sammenhængen mellem klimaforandringer og tabet af biodiversitet, og ser på, hvilke konsekvenser vores levevis har for jordens økosystemer – og hvorfor det haster med at handle.
Men vi taler også om håb. For selvom klimadebatten kan føles tung, findes der stadig handlemuligheder, fællesskaber og nye måder at se verden på.
Det her er et afsnit for dig, der er nysgerrig på, hvorfor miljøet er mere end bare “natur”. For dig, der gerne vil gøre en forskel, men ikke helt ved hvordan. Og for dig, der er træt af klimadiskussionen – men stadig håber, det ikke er for sent.
Lyt med og få viden, refleksion og måske et nyt blik på din rolle i den verden, vi deler.
Afsnittet er en del af sæson 4: Kan man være en god forælder i en klimakrise?