I dag læser Andreas Bruun og Bjarke Johannesevangeliet kap. 14. Kapitlet er en del af Jesus' sidste tale til disciplene, som kommer lige efter nadveren og fodvaskningen skærtorsdag aften (i kap. 13), og så tilfangetagelsen i Getsemane have om natten op til korsfæstelsen om fredagen (i kap. 18). Talen kan måske virke lidt knudret, men det er også fordi den er så dyb. Jesus siger f.eks. at han er "Vejen, sandheden og livet" (v6), som ifølge Andreas er en "totaltolkning" af livet, hvor sandhed og liv hænger sammen. Og Jesus siger, at "Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det" (v14), som for nogen måske skaber frustrationer for, om man har bedt godt nok, hvis det ikke sker. Her giver Bjarke et perspektiv på, at Jesus også udvalgte nogle mennesker til at blive helbredt i Det Nye Testamente, men det betyder ikke, at Jesus ikke elskede andre, eller at andre ikke bliver frelst. Hvad tænker du?