Fadervor er den mest kendte bøn i vores del af verden, og i denne video dykker vi ned i en af dens centrale og udfordrende passager. Daniel Præstholm inviterer dig med i den anden af to undervisningsvideoer, der udforsker bønnen: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.
Den første video fokuserede specifikt på den første del af bønnen: ”Forlad os vor skyld”. Det anbefales at se den video først og derefter se denne video.
Denne video fokuserer specifikt på den anden del af bønnen: ”som også vi forlader vore skyldnere”. Og her inddrages helt naturligt også de vers, Jesus siger lige efter Fadervor: ”For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser”.
Det lærer du i videoen: I denne lektion tager Daniel med grundig bibeludlægning og personlige erfaringer fat på de helt fundamentale spørgsmål, som berører os alle:
- Hvad er tilgivelse? En dybere forståelse af dette bibelske begreb.
- Hvorfor fungerer gengældelsens vej ikke? Det er meget naturligt at ville gøre gengæld, når andre gør mig ondt. Men Gud viser os en bedre vej.
- Friheden ved selvforglemmelse. Hvordan fungerer dette i praksis?
Interaktiv undervisning: Videoen er lagt til rette, så den kan bruges som en arbejds- og refleksionsproces. Flere gange undervejs får du mulighed for at pause videoen for at tænke over eller samtale om specifikke spørgsmål.
Materiale til videre arbejde: Til videoen hører et samtaleark, som indeholder:
- Alle refleksionsspørgsmål fra videoen.
- Uddybende noter fra Daniels undervisning.
- Link til en tankevækkende video om en seriemorder, der møder tilgivelse.


