Se hvordan du gør
med Frederik Meyer Olesen den 12. august 2026
Velkommen til Klub-Online! I dag er der en vikar på værts-posten… Eller er der? Beretningen om Jakob og Esau har mange små facetter, men de er vigtige for at forstå, hvorfor Jakob ender med at få en hel særlig drøm. Hør mere om en der klæder sig ud, snyd, bedrag, flugt og en splittet familie – men også en Gud der tilgiver og går med hele vejen – i dette afsnit af Klub-Online. Og tag udfordringen op, og se om du kan gennemføre brætspillet ”Jakobsstigen” hurtigere end Frederik. Kom og vær med! Du kan selv læse beretningen om Jakobs himmelstige i 1. Mosebog kapitel 28, vers 10-22 Find spilleplade og regler her: www.legekasse.dk/L908 Psstt... Har du nogle idéer til, hvad vi skal lave i Klub-Online? Så send dem til Frederik i en mail.
med Frederik Meyer Olesen den 11. februar 2026
Velkommen til Klub-Online! I dag skal vi tegne på væggene… Eller, det må man vist nok ikke! Men, der er faktisk en beretning i Bibelen, hvor Gud skriver på væggen, og den er udgangspunktet for dette afsnit af Klub-Online. Ud over at høre fra Bibelen, skal vi også nå en lille gætteleg, synge en sang og lære at skrive vores egen hemmelige skrift. Du kan selv læse beretningen om Daniel, der tyder skriften på væggen i Daniels bog kapitel 5 Kom og vær med! Psstt... Har du nogle idéer til, hvad vi skal lave i Klub-Online? Så send dem til Frederik i en mail.