Egild begynder med at fortælle om Livets have og slutter med Josef fra Arimatæa's have, hvor livet kommer på besøg. Adam og Eva skjulte sig for Gud, og Adam havde paraderne oppe, da Gud fandt ham. Vil du lade dig finde af Gud? Egild startede med haven, hvor døden kom på besøg. I Josef Fra Arimatæa's have er det mennesket, der kommer for at søge efter den døde Jesus. Men ligesom Gud kaldte på Adam i Livets have, kalder Jesus Maria hende ved navn - men her er det som om, det er vendt rundt, at det er Ham, der var død, der kalder på den levende. Men Maria får åbnet øjnene og udbryder, at det er den levende Gud, hun vil følge. En stærk forkyndelse om at lade sig finde af den levende Jesus.
Optagelsen er fra et aftenmøde på Skovgårde Bibelcamping 2022, hvor temaet var "POWERNAP".