ANANAS ALERT! Lovsangsskolen drikker selvplukket frugtjuice og dykker ned i danske lovsange – og det største stykke ananas sluges, når værterne går på rov i nye sange fra lovsangsbandet PåVej. Episoden kredser i sin helhed om nye, danske lovsange, og sprognørden får stillet sin trang, når ord og billeder analyseres på både dansk, engelsk og hjort-sk, mens værterne sætter pegefingrene ned på, hvor den moderne, danske lovsangsskat står stærkest og svagest i 2020.