Tidsmaskinen har ført os hjem, og denne episode tager sit afsæt i Generation Alpha (født fra 2010-nu). I stedet for at indhente forældretilladelser og børneattester har vi ved langbordet fået indspark fra 3 (dygtige!) sangskrivere, der lige nu er med til at forme lovsangen, som den lyder i dag. Derudover skal vi ridde på kæpheste og undersøge, hvorvidt Helligånden rent faktisk bor i synth pad'en?

- - -

I første sæson af Lovsang ved Langbordet dækkes bordet for flere generationer – fra Baby Boomers til nutidens unge stemmer. Hver episode inviteres en ny generation til samtale om deres hjerter for lovsang, mens David, Dyv og Bjarne folder tre musikhistoriske begivenheder ud fra netop den generations fødselsår. Måske vi opdager, at historien flyder som usynlige strømme gennem den lovsang, vi synger i dag?

- - -

HUSK LYTTER-QUIZZEN! Gæt op til 6 melodier i podcastens intro og outro, og vind 2 billetter til Tenth Avenue North den 20. november i VoxHall. Hver rigtig melodi gættet giver 1 lod i lodtrækningen. Skriv til os på Instagram, eller send dine svar til david@im-musik.dk.

Hvad tænker du? Ræk ud til os på Instagram (@lovsangvedlangbordet) eller på david@im-musik.dk – vi glæder os til at høre fra dig!