Hvis du kunne spise lovsang til aftensmad, var følelser måske lidt som koriander – nogen elsker det, andre er ikke helt sikre på, hvad der foregår, og nogle ville helst undvære det helt. Vi prøver at finde hoved og hale, mens vi fokuserer på hjertet.

Og ja… NAR-teologi. Hvad i al verden er det? Det er ikke ligefrem ukompliceret. Men vi forsøger alligevel at dykke et spadestik dybere og se på, hvordan kulturer – også de mere skjulte – er med til at forme den måde, vi lovsynger på.

- - -

I anden sæson af Lovsang ved Langbordet indstiller vi et kalejdoskop på kroppen. Sæsontitlen, KROPS-KALEJDOSKOP, er en stille protest mod forestillingen om, at lovsang kan reduceres til “fællessang” eller “inderlighed.” Nej, lovsang indkapsler et væld af nuancer, og i løbet af de næste uger vil vi indstille vores kalejdoskoper på forskellige dele af lovsangens krop.

- - -

HUSK LYTTER-QUIZZEN! Gæt op til 4 melodier i podcastens intro og outro, og vind 2 billetter til for KING & COUNTRY i Forum, Horsens den 25. august, 2026. Hver rigtig melodi gættet giver 1 lod i lodtrækningen. Skriv dine svar til os på Instagram, eller send dem til david@im-musik.dk. Vinderen får direkte besked og udtrækkes den 1. maj, 2026 på Instagram.

- - -

Hvad tænker du om det, vi taler om? Ræk ud til os på Instagram (@lovsangvedlangbordet) eller på david@im-musik.dk – vi glæder os til at høre fra dig!